Prinsesse eller ej
Den generte Mia Thermopolis (Anne Hathaway) savner det meste; selvtillid, udstråling og en kæreste – så meget at det lyser ud af hende. Indtil den dag da hendes hidtil ukendte farmor Clarisse Renaldi (Julie Andrews) dukker op med en chokerende nyhed. Clarisse er dronning – og Mia er en vaskeægte prinsesse, der kan arve tronen til det stenrige fyrsten-dømme Genovia. I løbet af en nat forandres alt, og fra altid at have stået i skyggen havner Mia nu midt i rampelyset. Men selvtilliden er stadig i bund. Ligesom stilen, finesserne og alt andet som en rigtig prinsesse skal have. Hvilket får én til at spørge: Kan hun klare at være prinsesse – og vil hun virkelig være det?