CSI on Trial

På baggrund af vidneudsagn fra eksperter inden for blodanalyser dømte en dommerkomité den tidligere delstatsbetjent David Camm for at have myrdet hans familie. He blev frikendt flere år senere, da chokerende nyt bevismateriale kom frem. Hvordan kunne blodanalyser tage så grueligt fejl? Er det god videnskab?

Som ung sejler blev Keith Harward dømt for et brutalt overgreb på baggrund af bidemærkeanalyser. Efter 33 år i fængsel har DNA-testning frikendt ham og bevist, at bevismaterialet med bidemærket var uden grundlag. Feltet inden for bidemærkeanalyser har oplevet intern og intens stridighed og været underlagt regeringsundersøgelser.

Skydevåbensanalyser er en af de mest almindelige retsmedicinske praksisser i USA, men videnskaben er på det seneste kommet under angreb. Den nationale stridighed om hvorvidt man skal tillade bevismateriale for skydevåbensanalyser i retten, er ikke kun teoretisk.

Forstadsmoren Audrey Edmunds blev dømt for at have rystet sin nabos baby til døde. Hun blev dog frikendt efter 11 år, da den patolog, der afgav vidneudsagn mod hende, erkendte, at han ikke længere var sikker i grundlaget for rystebarnssyndromet.

Skoaftrykket ved det uhyggelige gerningssted i Idaho matchede umiddelbart Charles Fains sko. De viste begge et sømhul i sålen. På baggrund af det fysiske bevismateriale blev han dømt til døden.

David Gavitt tilbragte næsten 27 år i fængsel, før nye videnskabelige efterforskningsmetoder inden for brandstiftelse frikendte ham. Anthony Kyles og utallige andre sidder stadig bag tremmer. Hvad sker der, når videnskaben inden for efterforskning udvikler sig, men loven forbliver den samme?