
Neil deGrasse Tyson
Neil deGrasse Tyson, er en amerikansk astrofysiker. Siden 1996 har han været direktør for Hayden Planetarium på Rose Center for Earth and Space, samt forsker på afdelingen for astrofysik ved American Museum of Natural History. Siden 2006 har han været vært på det pædagogiske tv-program NOVA scienceNOW på PBS og har været en hyppig gæst på The Daily Show, The Colbert Report, Real Time with Bill Maher og Jeopardy!, som en repræsentant for det videnskabelige samfund.