
Martin Luther King
Martin Luther King, Jr. var en amerikansk baptistpræst, som i årene fra 1956 til 1968 var frontfigur i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Med sin kristne baggrund, filosofien om civil ulydighed og inspireret af Gandhis ikkevolds-politik, stod King i spidsen for en række demonstrationer og aktioner, der satte fokus på raceadskillelse, økonomisk og social ulighed, og sorte amerikaneres manglende borgerrettigheder i forhold til hvide.