
Harvey Milk
Harvey Bernard Milk var en amerikansk politiker og den første åbent homoseksuelle person, der blev indvalgt i San Franciscos byråd. Han var først relativt sent blevet politisk aktiv, hvilket skete efter at han i 1972 var flyttet fra New York til San Francisco. Her slog han sig ned sammen med sin samlever i byens bøssekvarter The Castro, og han stillede tre gange op som kandidat til byrådet uden at blive valgt, før det i 1977 lykkedes ham at blive valgt ind.