
Chaka Khan
Chaka Khan, kunstnernavnet for Yvette Marie Stevens, er en amerikansk sanger og sangskriver, der i 1970'erne blev kendt som forgrundsfigur i funkbandet Rufus. Hun skabte sig sideløbende med medlemskabet af gruppen en solokarriere fra slutningen af årtiet, og hun fik en række hits med sange som "I'm Every Woman" og "I Feel for You" samt Rufus-sangen "Tell Me Something Good".