Upon entry
Et ungt par vil flytte fra Spanien til USA. De drømmer om at stifte familie og opnå nye mål i ”mulighedernes land”, så de pakker deres kufferter og gør sig klar til et nyt kapitel i deres liv. Men ved ankomsten til USA bliver parret sendt ind i grænsepolitiets forhørslokale. Spørgsmålene afslører flere og flere hemmeligheder. De efterfølgende timer bringer hele deres fremtid i fare og sætter også deres gensidige tilllid til hinanden på alvorlig prøve. Upon Entry er en intensiv, psykologisk thriller, som både er skrevet og instrueret af filmskaberne Alejandro Rojas og Juan Sebastián Vasquez. Upon Entry har vundet en del priser ved festivaler rundt om i verden. Filmen har blandt andet vundet for bedste film ved Tallin Black Nights.