Underworld
Clive Barker – Mutanter fra undergrunden Nicole bliver kidnappet fra bordellet, hvor hun arbejder. Den desperate og rige forretningsmand Hugo Motherskille hyrer Nicoles tidligere elsker, Roy Bain, til at finde hende. Hans efterforskning fører til Dr. Savary, en skruppelløs biolog og kemiker, som har skabt mutanter, der nu lever i Londons metrosystem. For at kontrollere mutanterne har Dr. Savary gjort dem afhængige af en psykotropisk drog, som han fremstiller efter sin egen opskrift. Underworld, også kendt som Transmutations, har et manuskript skrevet af selveste Clive Barker baseret på en af hans noveller. I en af rollerne ser vi ingen ringere end Hammer-ikonet Ingrid Pitt. Musikken er komponeret af det walisiske New Wave-band Freur, et band, der langt senere fik en kæmpehit med sangen “Born Slippy Nuxx”, efter den blev inkluderet på soundtracket til Trainspotting. På det tidspunkt havde bandet dog omdøbt sig til Underworld efter denne film, hvis musik de skabte tidligt i deres karriere.