THE WIZRD
Futures liv både på og udenfor scenen står i centrum i denne afslørende dokumentarfilm. Instruktør Marcus A. Clarke følger Atlanta-rapperen på hans Purple Reign-turné, hvor stjernen live-optræder med numre som “Gucci Flip Flops” og “Mask Off”. Vi kommer også med, når Future spiller basket med Young Thug, hygger om sine børn og lytter til “Digital Dash” i studiet med Drake. Gæster som Rico Wade fra Organized Noize, DJ Khaled, Metro Boomin, Yo Gotti og André 3000 fortæller om Futures benhårde arbejdsmoral og unikke stil. Men det er når Future åbenhjertigt fortæller om livsforvandlende oplevelser – som da han solgte stoffer, blev skudt og da han mistede sin bedstefar – at man virkelig fornemmer rapperens passion og drivkraft.