The night house
Mens hun forsøger at komme sig over sin mands død, befinder Beth (Rebecca Hall) sig alene i det hus ved søen, han byggede til hende. Hun prøver at holde sammen på alting, men så begynder mareridtene – foruroligende syner af et overnaturligt væsen i huset, som dragende kalder på hende. Selv om hendes venner fraråder hende det, begynder hun at grave i sin mands ejendele i sin søgen efter svar. Her finder hun skræmmende hemmeligheder – et mysterium, hun er fast besluttet på at opklare. Ud over Rebecca Hall (HOLMES & WATSON, CHRISTINE) finder vi I THE NIGHT HOUSE stjerner som Sarah Goldberg (BARRY), Vondie Curtis Hall (DIE HARD 2, EVE’S BAYOU), Evan Jonigkeit (X-MEN: DAYS OF FUTURE PAST, SWEETBITTER) og Stacy Martin (VOX LUX, NYMPHOMANIAC).