The flood
Faderen i en aborigin familie indkaldes til tjeneste i Australiens hær under Anden Verdenskrig. Da han og mange andre mænd er borte, griber korrupte kræfter i det lille samfund chancen. Familier splittes, og ejendomme beslaglægges. Kvinder og børn bliver slaver hos de hvide jordbesiddere. Voldtægter og andre overgreb bliver en del af den nye frygtelige hverdag. Gerningsmændene har dog ikke regnet med styrken hos Jarah, en af kvinderne, som beslutter sig for at tage loven i egne hænder og kræver en blodig hævn over undertrykkerne.