The Calling
Vicekriminalkommissær Hazel Micallef (Susan Sarandon) lever et stille og roligt liv sammen med sin mor (Ellen Burstyn), sine smertestillende piller og en drink i ny og næ. Men da hun ser til en syg nabo, falder hun over et grusomt mord, der ryster hendes fredelige eksistens. Ved hjælp af en kollega og kriminalassistent (Gil Bellows) og en overflyttet betjent (Topher Grace) afdækker hun en række lignende mord i hele landet. Da en lokal præst (Donald Sutherland) mener, at der er en forbindelse til et ældgammelt ritual, fokuserer Hazel sin søgning efter en religiøs galning med et dødeligt kald. Filmen er baseret på Inger Ash Wolfes roman og er en rejse til skyggelandet mellem tro og frygt.