Sirocco
To af deres æras mest fremtrædende skuespillere, Humphrey Bogart og Lee J. Cobb, står overfor hinanden i Sirocco, en action-fyldt thriller hensat til et krigshærget Syrien. Bogie er våbensmugleren Harry Smith, hvis dristige gesjæft har givet ham ry som hensynsløs. Men da Smith behøver sikker passage ud af Damaskus, tvinges han til at henvende sig til sin største rival i både krig og kærlighed, den franske oberst Feroud (Cobb). Feroud presser Smith for vitale militære oplysninger, men må så lægge sit eget liv i Smiths hænder, da han tages som gidsel af den syriske undergrundsbevægelse. Bogart og Cobb, begge tidligere Broadway-stjerner, fik det bedste frem i hinanden på lærredet og føjer en sjælden spænding til dette actionfyldte eventyr. Især Cobb nød godt af denne films popularitet og blev efterfølgende stjerne i en perlerække af imponerende succeser, heriblandt "I Storbyens Havn", "Tolv Vrede Mænd" og "Coogans Bluff". En eksplosiv thriller, der drives frem af to kraftcentre indenfor deres kunstform gør SIROCCO til et klassisk action-eventyr.
