Robin and Marian
Kærligheden er det største eventyr. Sean Connery og Audrey Hepburn spiller de legendariske elskende Robin Hood og Marian, som genforenes tyve år efter deres første møde. Marian er blevet abedisse for et nonnekloster, men føler sig stadig tiltrukket af den nu noget mindre adrætte Robin, da han vender tilbage fra et langvarigt og pinefuldt korstog i det hellige land. Den yndefulde Hepburn, der da ikke havde beklædt lærredet i otte år, giver som Marian Connerys Robin en af filmhistoriens smukkeste kærlighedserklæringer med ordene: "Jeg elsker dig, højere end du aner. Jeg elsker dig højere end børn. Højere end marker, jeg selv har sået. Jeg elsker dig højere end morgenandagten eller freden eller maden i maven. Elsker dig højere end solskin, højere end kød eller glæde, eller blot én dag til. Jeg elsker dig højere end Gud."
