Porco Rosso

’Porco Rosso’ er morsom, melankolsk og mere end almindeligt medrivende. Titlen er - rigtigt hørt – italiensk, og filmens røde gris (med moustache!) er Miyazakis svar på den røde baron: Et tidligere flyver-es, der engang efter Første Verdenskrig driver rundt i luften over Adriaterhavet og ernærer sig som dusørjæger. Han bor i et lille telt på en øde ø, men så snart telefonen ringer, går han i luften for at jage de pirater, der hærger på vandet. Den røde gris er også lidt af en cool cat. Han opvarter demimonderne i det latinske natteliv, kaster stive whiskyer i halsen og slipper kun nødtvunget taget på sit elskede cigaretrør. Indtil han pludselig indhentes af fortidens synder og sin store kærlighed… Det lyder og er såre menneskeligt, også selv om hovedfiguren af ydre er gestaltet som gris – en lettere pyntesyg sådan, bør tilføjes. Så selv om man sagtens kan læse allegorier ind i historien, er ’Porco Rosso’ først og fremmest en smuk og eksplosivt farverig besyngelse af livet. Og de eventyr, det kan byde på – hvis man ellers tør opsøge dem. I tilgift er historien garneret med Miyazakis signatur, de åndeløst betagende flyvescener, hvor tyngdekraften får kamp til stregen, mens de minutiøst tegnede landskaber panorer forbi nedenfor.