Peter Pan's Neverland Nightmare
Han er enhver forældres værste mareridt. Wendy Darling må begive sig ud på en farefuld rejse. Hendes lillebror Michael er blevet kidnappet af den grusomme og uforudsigelige Peter Pan. For at redde ham fra denne udødelige skikkelse må hun tage til hans domæne, det frygtindgydende rige Neverland, som Peter Pan styrer med jernhånd. Michael er desuden langt fra Peter Pans eneste offer. I jagten på evigt liv er denne koldblodede morder parat til at gå over adskillige lig. Børn, voksne – ingen er sikre, når Peter Pan vil væde sin kniv med blodet fra sine ofre. For at lykkes tager Wendy Darling hjælp fra Tinkerbell, tidligere allieret med Peter Pan og den eneste, der kender hans svagheder. Gør dig klar til en særdeles mørk version af den elskede børnebogsfigur! I hænderne på Scott Chambers bliver den elverlignende flyvende figur til et sandt mareridt med et vansiret ansigt og mord i blikket. Peter Pan’s Neverland Nightmare er en del af det delte monsterunivers, som senere vil kulminere i crossover-filmen Poohniverse: Monsters Assemble, hvor Peter Pan og Winnie the Pooh får selskab af mindst lige så rasende versioner af Bambi og Pinocchio.