Peace, Love & Misunderstanding
Diane (Catherine Keener) er en snerpet advokat fra New York, der netop er blevet vraget af sin mand (Kyle MacLachlan). I et desperat forsøg på at glemme alt om skilsmissen, tager hun sammen med sine to teenagebørn (Elizabeth Olsen og Nat Wolff) på en impulsiv weekendtur. Destinationen er Dianes mor (Jane Fonda), som har en økologisk gård nær Woodstock. Mor og datter har ikke set hinanden i 20 år, og meget har ændret sig i den mellemliggende tid. I hvert fald for Diane… Gården, landsbyen og beboernes flowerpower- frisind bliver noget af et kulturchok for de inkarnerede New Yorkere. Hurtigt står det dog klart, at livet langt fra storbyen måske ikke er så slemt endda – og det, der skulle have været en hurtig sviptur, bliver i stedet en eventyrlig sommer med romantik og hemmeligheder – og hvad der ellers hører med til at være lykkelig.
