Paris for enhver pris
Den unge og lovende marokkanske stylist, Maya, er ved at få sit første fuldtidsarbejde hos et berømt modehus. Barndommen i en arbejderforstad og hendes familie i Marokko, ligger nu bag hende, da et liv som trendsætter i modeverdenen og Saint Germain de Pres, står på trapperne. Uheldet er dog ude, da hun ved et polititjek afsløres med en forældet arbejdstilladelse, og på mindre end 24 timer befinder hun sig på vej tilbage til Marokko; tilbage til det land og den familie, som hun ønskede at glemme. Tilbage til kulturchok og de voldsomme fordomme. Maya vil gøre alt hvad hun kan – hvad som helst – for at komme tilbage til Frankrig.