Nynne
Nynne har trods sine nogleogtredive år hverken egen gør-det-selv-mand eller gift elsker i Bruxelles. Hun har nymfomanen fra marketing, Poul Erik Ø, madfetichisten og tv-kokken Samuel og selvfølgelig ex-kæresten Henrik, der har vraget hende til fordel for 24årig reklameassistent med guirlandepatter. Møgungerne, hun engang var babysitter for, stjæler opmærksomheden på stamcaféen, og veninden flytter ind, fordi manden er utro. Men Nynne gi’r ikke så hurtigt op som sin kassekredit. Selvom hverdagen drukner i blinde-bowling, kiksede sushi-dates og vendetta á la tv-shop, erkender Nynne, at kærligheden er lige i nærheden – selvom den ikke altid er til at få øje på.