My Girl 2
Dan Aykroyd, Jamie Lee Curtis og Anna Chlumsky vender tilbage som den skæve Sultenfuss-familie i denne charmerende efterfølger til My Girl. Året er 1974. Vada (Anna Chlumsky - My Girl, The Mommy Market) er nu 13 år gammel og bor sammen med sin far (Dan Aykroyd - Ghostbusters, Sneakers) og gravide stedmor (Jamie Lee Curtis - True Lies, Forever Young). Da en af hendes lærere giver hende en opgave, som skal omhandle en person, hun aldrig har mødt og dennes liv og bedrifter, vælger Vada sin afdøde mor som emnet. Hendes forskning fører hende til Los Angeles, hvor hun kommer til at bo sammen med sin onkel Phil (Richard Masur), hans søde kæreste (Christine Ebersol) og hendes seje søn, Nick (Austin O'Brian - Den sidste actionhelt). Nick guider hende rundt i Los Angeles for at grave i hendes afdøde mors fortid og Vada opdager nogle overraskende ting omkring sine rødder og sig selv. Undervejs bliver hun konfronteret med ungdommens mange facetter - første kærlighed, første kys og hendes plads i en familie i forandring.