Mesterdetektiven Basil Mus
Gå ikke glip af Disney’s spændende klassiker, Mesterdetektiven Basil Mus, som starter en mørk og tåget nat i London. Dukkemageren Jeronimus forsvinder under mystiske omstændigheder fra sit værksted. Hans datter Olivia og Dr. Hotson opsøger den berømte mesterdetektiv Basil Mus på Baker Street, for at få hjælp. Inden længe finder Basil ud af, at det er Flakse, den frygtede professor Rottigans medhjælper, der har kidnappet Jeronimus. Men hvorfor? Basil og hand venner begynder at lede efter spor, og snart er de lige I hælene på Rottigan. Det viser sig, at den ondskabsfulde professor har planer om at overtage mageten over landet. Spørgsmålet er nu, om Basil, Dr. Hotson og Olivia sætter en stopper for de ondsindede planer…