Man From Reno
I en lille by syd for San Fracisco kører sherif Paul Del Moral (Pepe Serna) hjem i tåge og kommer til at ramme en fodgænger, en enlig japansk mand. Før en efterforskning går i gang, forsvinder manden sporløst fra hospitalet. På samme tid rejser en japansk krimiforfatter Aki Akahori (Ayako Fujitani) til San Francisco for at undgå en presseturné med sin nyeste bog - et bestillingsarbejde i den verdensberømte serie ""Inspector Takabe."" Hun føler sig alene og sårbar og får en affære med en mystisk japansk rejsende fra Reno (Kazuki Kitamura). Hendes nye elsker er karismatisk og charmerende, men han forsvinder pludseligt fra hotellet og efterlader sin kuffert og et hav af spørgsmål.
