Kongeligt besøg
Så der er fuldt check på rejsen tilbage til Danmark, til Jylland, til år 1646, hvor en ung mand ankommer for at overtage en gård, han har arvet. Men andre er også ude efter gården - og der skal kæmpes for sagen. Både regulært og ved hjælp af snedig planlægning. Han har Grethe Thordahl ved sin side, men det hjælper gevaldigt, at der kommer kongeligt besøg. Christian IV i Johannes Meyers skikkelse får endeligt bragt orden i sagerne. Et overset og flot udstyrs-stykke.
