Kærlighed til Spock
En helt særlig dokumentar, der nok skal forene trekkies i hele verden. Kærlighed til Spock beretter om Star Treks Mr. Spocks tilværelse, såvel som Leonard Nimoy, skuespilleren der spillede ham i næsten halvtreds år. Filmens tilblivelse begyndte som en fejring af halvtredsårsdagen for Star Trek: The Original Series, men da Leonard døde i februar 2015, var hans søn, instruktøren Adam Nimoy, klar til at fortælle en anden historie: Hans personlige oplevelse af, hvordan det var at vokse op med Leonard og Spock. Adam fortæller ikke kun om skabelsen, evolutionen og den universelle indflydelse, Mr. Spock har haft, men også om de op- og nedture, der var ved at være søn af et tv-ikon. Kærlighed til Spock er fyldt med originale optagelser og interviews med venner, familiemedlemmer og kollegaer, heriblandt William Shatner og den originale rollebesætning fra Star Trek, Zachary Quinto og det nye mandskab på Starship Enterprise, filmskaber JJ Abrams og astrofysiker Neil deGrasse Tyson.