Gambler
"Gambler" er en underholdende dokumentarfilm om filminstruktør Nicolas Winding Refns kamp for at slippe af med en personlig gæld på 5,5 millioner, der skal skabe økonomisk sikkerhed for ham og hans familie, og hjælpe ham med at komme videre med sit liv. Nicolas Winding Refn, der i 1996 debuterede med kultsuccessen "Pusher", gik personligt konkurs efter publikumsfiaskoen "Fear X", der udløste en gæld på 5,5 millioner kr. Hans eneste chanche for at slippe af med sin gæld, og fortsætte som filminstruktør er at lave "Pusher 2" og "Pusher 3".