Farvel Berlin
Maik er forelsket i klassens smukke Tatjana, som ikke gengælder hans interesse. Andrej Tschichatschow, Tschick, er ny i klassen. I alles øjne en taber, der ligesom Maik får rollen som klassens outsider.Maik skal være alene hjemme i sommerferien, da moren skal på alkolholafvænning og faren på ”forretningsrejse”. Tschick har heller ingen sommerferieplaner, så han dukker op hos Maik i en ”lånt” Lada. Det bliver startskuddet til en rejse med tåge- og blindkørsel, flugt fra politiet og mødet med pigen Isa, som de fortsætter rejsen sammen med. De morer sig, kysser, og Tschick ridser deres initialer i en klippe, inden Isa fortsætter til Prag. På vej over en faldefærdig bro beskadiger Tschick sin fod, og Maik må overtage rattet. Mødet med en slingrende grisetransport og Maiks manglende rutine kaster dem ud i ulykken, der bliver rejsens afslutning. Tschick stikker af, og Maik må stå til ansvar over for såvel loven som forældre.Første skoledag efter ferien er Maik forandret. Tatjana viser interesse for ham, men nu Maik er ligeglad. Han er mere interesseret i, hvor Tschick og Isa er og at møde dem igen – senest om 50 år, som de aftalte på klippen.