D3: The Mighty Ducks
I Disneys tredje og sjoveste film om The Mighty Ducks møder vi igen alles yndlings-hockeyspillere, der giver os flere fantastiske grin og mere nervepirrende spænding på isen! I D3: THE MIGHTY DUCKS får det nu vindende hockeyhold en overraskende besked fra deres elskede træner Gordon Bombay (Emilio Estevez), lige da de begynder på en prestigefyldt privatskole, som de har fået stipendier til. Da deres nye skrappe træner og de snobbede andre spillere på skolens hockeyhold giver dem en iskold velkomst, stopper The Ducks' sejrsrække, og deres stipendier kommer i fare! Har The Ducks mistet magien, eller kan de stadig slå det ubesejrede senior-hold i en kamp, hvor alt er på spil? Du vil juble som aldrig før til denne spændende actionfyldte film, som enhver Ducks-fan vil elske!