Bullhead
‘Bullhead‘ er en rå og intens prisbelønnet gangsterperle med Matthias Schoenaerts (‘Smagen af rust og ben‘) i hovedrollen.Jacky arbejder på familiens gård, hvor han er vidne til at svogeren pumper kvæget overdrevent med ulovlige væksthormoner. I al hemmelighed begynder Jacky selv at tage anabolske steroider i store mængder og det skal vise sig at få fatale konsekvenser. Den sammenbidte Jacky bærer på en voldsom barndomsoplevelse, som han har forsøgt at lægge bag sig. Men da en politimand på jagt efter hormonmafiaen bliver slået ihjel, konfronteres Jacky med sin barndoms traumatiske hændelser. En ubærlig hævntørst blusser op hos ham. Nu er der ingen vej tilbage…Den amerikanske filminstruktør Michael Mann har udtalt, at ‘Bullhead‘ er en af de bedste film, han nogensinde har set!
