Breakout
En uskyldig campingtur tager en dyster drejning for en ung bror og søster, da de bliver vidne til et mord. De unge søskende bliver mordernes næste mål og jagtet af dem gennem vildmarken. Deres far, Jack Damson (Brendan Fraser) er i fængsel for en protest, der gik grueligt galt. Han udtænker en plan for at bryde ud af fængslet og redde sine børn fra de to forbrydere, Tommy (Dominic Purcell, Tv-serien "Prison Break") og Kenny (Ethan Suplee, Tv-serien "My Name is Earl"). Dermed begynder kampen for overlevelse i denne actionfyldte thriller, hvor jægerne bliver de jagede.
