Bog Tyven
Filmen bygger på en populær bestseller, som fortæller den meget rørende historie om en pige, der ændrer livet for sine omgivelser under 2. verdenskrig i Tyskland. Da hendes mor ikke længere kan tage sig af hende, bliver Liesel adopteret af et tysk par. Liesel kan hverken læse eller skrive, men hendes adoptivfar hjælper hende med at lære det. Da parret også tager Max, en jøde på flugt fra Hitlers hær, til sig, bliver han og Liesel venner. Ved hjælp af bøgerne og fantasien flygter de to venner ind i en drømmeverden væk fra alt det, der sker omkring dem i den fantastiske og anmelderroste film instrueret af Brian Percival.