Barbie: Storbydrømme
Vær klar til dobbelt så meget sang og dobbelt så meget sjov i den helt nye musical-film 'Barbies store drømme i storbyen'. Barbie bytter de solbeskinnede stranddage i Malibu ud med et liv i rampelyset på Broadway, da hun starter på et eksklusivt sommerkursus i scenekunst, og møder... Barbie! De to bliver hurtigt venner og opdager, at de deler meget mere end et navn, mens de udforsker New York og alle de fantastiske ting, de har til fælles. Selvom de konkurrerer om at optræde med den eftertragtede Spotlight Solo på Times Square, finder de ud af, at det ikke kun handler om at vinde, men også om at gøre sig umage, og kunne dele rampelyset. Kom med, når Barbie oplever en ny by og møder nye mennesker, og syng med på seks helt nye sange.