After Earth
Et tusind år efter katastrofale begivenheder tvang hele menneskeheden til at flygte fra Jorden, er Nova Prime blevet menneskets nye hjem. Den legendariske general Cypher Raige vender tilbage til sin familie efter en lang mission, klar til at være far til sin 13-årige søn, Kitai. Men da en asteroidestorm ødelægger Cypher og Kitais fartøj, må de nødlande på den nu fremmedartede og farlige Jord. Da hans far er ved at dø, er Kitai nødt til at vandre gennem det fjendtlige landskab for at finde deres nødsignal. Hele sit liv har Kitai villet være soldat, ligesom sin far. I dag får han chancen.