A Man for All Seasons
Efter Robert Bolts populære teaterstykke, hvor Paul Scofield med overvældende succes overfører sin rolle fra de skrå brædder til det store lærred. Den legendariske instruktør Fred Zinneman ("Sheriffen", "Herfra Til Evigheden") tager her livtag med sir Thomas More, en katolsk statsmand i Tudor-tidens England, der gør oprør mod Henrik den ottendes selvudnævnte status som leder af den anglikanske kirke. En religiøs og samvittighedsdrevet overbevisning, der blev belønnet med hans hoved dinglende fra London Bridge. Biroller fra blandt andet Robert Shaw, Orson Welles og John Hurt fuldender Mand Til Alle Tider, som blev belønnet med seks Oscars®, heriblandt bedste film og bedste mandlige hovedrolle.